Søer og åer

Søer er der flest af. Åer få. Övre og Nedra Mysjklan er lukket for fiskeri. Rogsån der løber fra Stora Tännsjön, er kort og består af smådamme, og så er der Bredaån på den anden side af Rogen. Den er spændende, men svær at nå. Derfor er det meste fiskeri søfiskeri.

Her følger en oversigt over de vigtigste søer omkring Käringsjön. Rogen er så stor at den er overflødig at nævne. Den rummer alt og er svær. Som det ses på billedet er der masser af andre mindre søer. Nogen af dem er måske interessante. Vi har ikke fisket i dem, for det er de store med gennemløb, der traditionelt rummer de store stallinger. Landskabet kaldes også for labyrintsøerne - gæt hvorfor?

* Ikke udtømmende men bygger på fangster og sikre kilder.

Fiskekort

Man skal have 2 fiskekort for at dække alle søer, eller Käringsjökortet (sælges kun af Per-Roger) der dækker søerne umiddelbart omkring Käringsjön. Det skyldes at området dels ligger på Renbetesfjäl og dels i Tännäs Fiskevårds område. Se oversigt her: Kort. 2010 liste hentes her. Materiale, kort om fiskeri på Renbetes fjeldet ved Rogen findes her. Den store brochure hentes her.

Beskrivelse af søerne

Käringsjön:
Den er som den eneste præget af menneskelig påvirkning. Derfor bør vandet i denne sø ikke drikkes. Kilden der løber til ved bådehuset er derimod meget fin. Fiskebestanden består af stallinger, aborrer, gedder og knuder. Fiskeri er bedst fra båd eller kano. Man kan naturligvis også fiske fra land, men det er sjældent godt, og under alle omstændigheder upraktisk især for en fluefisker.
Aborrerne og knuderne ser man normalt ikke noget til, men de kan naturligvis fanges hvis man er særlig ihærdig.

Gedderne er mere almindelige, men fanges som regel kun som bifangst under spinne-/dørgefiskeri. Den største gedde der er blevet fanget mens jeg var der, vejede min. 7 kg og blev genudsat (til stor ærgrelse for Per Roger som elsker geddefrikadeller). Det gjorde en ca 4 kgs som Niels Holler fik det første år, også. De gedder jeg har fanget i områdets søer, har alle været kilosfisk.

Vores foretrukne bytte i denne sø er naturligvis stallingen. Den er ganske talrig og selvom de lokale engang imellem fisker med garn som de altid har gjort, findes der stadigvæk store stallinger mellem 1 og min. 1,5 kg. Både flue- og spinnefiskeri giver godt, og som regel lige godt. De fleste stallinger vejer mellem 150 og 500 gram, men større fisk er hyppige. Mens jeg har været der, er der blevet taget mindst 3 over kiloet og en del lige under.

De foretrukne spinnere er stadigvæk Mepps 2 eller tilsvarende. Er stallingerne i stødet bliver spinneren ædt med hud og hår. Fluefiskeriet er primært tørfluefiskeri med E12 og "bådfluer". Spent-spinners, streaking caddis og andre (store) tørfluer der ligner vårfluer (så store som små både med kølvandstriber) og døgnfluer, er velfangende. Vi har ikke brugt tørfluer mindre end str 14, og de bedste størrelser er fra 10 til 8. De store fluer holder ikke de små stallinger væk, og vækker tilmed de store. I 1998 prøvede jeg nymfefiskeri med flydeline og indikator (ca 1,5 til 2 meter), og det fungerede fint, specielt når de ikke ville tage tørfluen. Jeg havde stor succes med en goldhead str 10 og 8. Bemærk at stallingerne sagtens kan æde som besatte, selvom de ikke tager insekter på overfladen. Vi har gjort den fejl, at tro man kunne nøjes med rendyrket tørfluefiskeri... den går ikke. Egentligt synkelinefiskeri har jeg ikke prøvet, men andre har og med gode resultater.

Søen har, som alle søer heroppe, en betydelig sigtdybde. Man kan trods den brune og mørke bund, se min. 3 meter ned. Det man ser er en fnudderbund iblandet store sten. Visse steder rejser klippeblokke sig op igennem vandet og kan virke faretruende nær selvom der er flere meter vand over dem. Vær varsom, for der er faktisk klipper der lige når overfladen, og en tur op på sådan én er farligt. Kan man intet se er der dybt!

Fiskene træffes over det hele. Hold udkig efter "vak". Pludselig kan fiskene gå amok i et lille område, og så er det om at være dér.

Styggtjärnan:
Dette er ørredsøen. Her er der ingen stallinger, men til gengæld masser af ørreder og enkelte rødinger. Der bliver sat ørredyngel ud, men rester af den oprindelige bestand findes også. Disse ørreder slår sandsynligvis alt hvad man kan fange i Danmark, både i vildskab og kødkvalitet. Foretrukne metode er dørg med wobler (F.eks. Rapala 7 gram fluor). Både flue (også dørg med flue), kan give godt, men er mere besværligt. Trods disse fisk's kvaliteter, betragter jeg dem mest som madfisk, fordi der tale om en forfinet form for p&t. De fleste fisk vejer mellem 800 gram og 1500 gram, men vi har taget dem op til 2,8 kg (Jacob) og 2,5 kg (Niels).

(Nedre) Hån:
Dette vand sejler man igennem på vej ud til de afsides vande. Det er lidt vi har fisket i den, og vi har intet fanget.

Øvre Hån:
Dette vand er delt i 2. Obs! Det smalle stræde der deler Øvre Hån, skal der sejles forsigtigt i! Der er gode fisk i dette vand. Min bedste er på 1,42 kg og blev taget på spin (meppskopi str 2 med sort ske). Den vestlige del er ret lavvandet, men der er også godt her, især med mindre fisk.

Krattelsjön:
Her har vi taget en del storstallinger. De fleste er taget på tørflue, men spin er også godt. Fiskeriet er altid bedst med riflet overflade. Fiskene er faktisk sky og vi har ofte måtte opgive at komme i nærheden af ringende storfisk hvis overfladen var blank. Der er ofte en ædetid (vak) mellem kl 11 og 14. Den falder lidt forskelligt, men er meget tydelig da fiskene ringer stabilt. Det er nu man skal være der! Fisk med de store tørfluer, og vær ikke bange for at de er for store. Ingen tørfluer er for store på dette sted! Normalt når man at få én kilosfisk pr dag, men intet er umuligt. Husk at der trods alt ikke er ubegrænsede mængder af disse store fisk, og selvom væksten givetvis er høj, er antallet af storfisk nok ikke stort. Vi har fået 12 over kiloet op til 1,48 kg (genudsat) samt en aborre på 1,4 (Niels/wolly bugger).Selv har jeg fået 4 af disse (1.06; 1.36;1.4; 1.4).

Uthussjön:
De fleste kanofolk sejler hastigt over Krattelsjön, for at komme til Uthussjön med dens mange små øer og holme, der egner sig fint til camping. Der er selvfølgelig også godt med stallinger her, men vi har endnu ikke fisket meget her, og har derfor ikke de store erfaringer med den.

Nybodtjärnen:
Også en sø vi har fisket i uden de store resultater, men fisk er der. Denne sø er den sidste man må fiske i på fiskekortet. Den næste sø, Öster-Rödsjön, er samernes private rødingvand.

Källsjön:
Også en sø vi har begrænsede erfaringer med, men den rummer gode stallinger, for der blev taget én på 1,5 kg i 1996.

Kråksjön:
En sø uden stallinger men med aborrer og gedder. Ingen fisker seriøst i den. Dem der kommer her er på gennemsejling.

Nageltjärn:
Et rødding p&t vand. Jeg har ikke fisket det, men fiskene kan tages på flue og vejer omkring kiloet. Der er også gode ørreder.

Rogsån:
Åen der løber fra den berømte Stor-Tandsjön(lukket for fiskeri) til Rogen. Der er gode fisk her, men også en forfærdelig trafik af kanofolk på vej til og fra Rogen. Fisk den kun, hvis strømvand er et must. I øvrigt består den mest at korte åstykker og masser af naturlige opstemninger. Vi har taget stallinger op til 900 gram.