Søer

Områdets mange søer kaldes i området vest for Käringsjön under ét for "labyrintsøerne". Kortet viser de mange søer ligger side om side, og de er så ens at man sagtens kan fare vild. Nogle søer er ret dybe, eks. Styggtjärn mens andre blot er lavvandede og fiskemæssigt uinteressante. Der er ganske få åer i området. Nord for er der Övre og Nedra Mysklan. Syd for er der Rogsån der løber fra Stora Tännsjön der er kort og består af smådamme, og så er der Bredaån på den anden side af Rogen. Den er spændende, men svær at nå. Bemærk de særlige regler for Mysklan og Bredaån.

Her følger en oversigt over de vigtigste søer omkring Käringsjön. Som det ses på billedet er der masser af andre mindre søer. Nogen af dem er måske interessante. Vi har ikke fisket i dem, for det er de store med gennemløb, der traditionelt rummer de store stallinger.

Siden vi startede med at fiske i området, er aborrerne blevet mere talrige. Man kan forklare det med at klimaet er blevet varmere, og derfor får de bedre betingelser. Omvendt presses stallingen nordpå.

* Ikke udtømmende men bygger på fangster og sikre kilder. ** Stallingfiskeri tilladt 10/6-30/4 uanset øvrige bestemmelser

Dybdekort

Det første man tænker over når man ser ned i vandet fra kanoen, og ikke kan se bunden, er naturligvis "hvor dybt er der her?". Når så en stor klippeblok pludselig dukker op af dybet foran, og man ikke aner hvor langt nede den ligger fordi vandet er superklart, tænker man over det igen. Per-Roger siger der findes dybdekort over søerne, men jeg kan ikke finde dem, og jeg har ellers de svenske lister over kort liggende. Jeg laver kort (GIS-ingeniør) og er sådan set specialist i netop dybdekort over søer (og VGI i.e. frivillig geografisk information/Crowdsourcing). Jeg har arbejdet for Garmin 1999-2016, og bl.a. arbejdet på de topografiske kort, der også anvender mine data. Jeg har kortlagt en del søer, hvoraf Furesøen er den største.

Svenske dybdekort

Mange svenske søer er kortlagte men langtfra alle, og stort set ingen omkring Käringsjön. Der findes et pejlet dybdekort over Rogen, men dets værdi er usikker. Der er tale om et ældre loddet dybdekort. Jeg forventer at det er korrekt i de store træk, men pejlede kort er svære at lave. Jeg kan godt lave en GPS version til et Garmin eller et Lowrance instrument. Se mere under "Dybdekort"

SMHI Damm- och sjöregister: På denne webside kan man finde en sø, og ved at klikke på den, få de oplysninger der er på den inkl. et dybdekort hvis det findes. Bemærk at der ikke kan hentes georefererede data.

Dataindsamling

Hvis nogen har og gerne vil dele deres data, er jeg interesseret. Jeg vil så samle så meget data jeg kan, og lave dybdekort over søerne løbende til publikation her på siden, inkl. (naturligvis) et kort man kan downloade til det instrument man anvender samt til smartphones. Data behøver ikke dække hele søen, blot den del I sejler på. Det der mangler af data samler jeg selv op, når jeg får muligheden for det. Jeg har ikke haft ekkolod/GPS med til Rogens Naturreservat endnu.

Vigtigt! Det er vigtigt at det er rådata jeg får. De kort flere instrumenter selv kan beregne undervejs, er ikke brugbare til et rigtigt kort. Det samme gælder kort man kan hente fra nettet eks. fra Lowrance. Jeg arbejder professionelt, og er nødt til have rådata for at kunne efterkorrigere for vandstand, temperatur etc. Vejledning

Data og spørgsmål kan sendes til mig

Fiskekort

Man skal have 2 fiskekort (3) for at dække alle søer omkring Käringsjön. Det skyldes at området dels ligger på Renbetesfjäl og dels i Tännäs Fiskevårds område. Se oversigt her: Kort. Området (inkl. Rogen og søerne på den anden side) hører til "SAMEBYN RUVHTEN och övrigt". Grænsen mellem Tännäs fiskeområde og Renbetesfjäl går vest om Käringsjön, dvs. at denne samt Styggtjärnan og Nageltjärn (F) ligger på Tännäs område, mens resten af labyrintsøerne ligger på Renbetesfjell. Fiskekort købes på nettet til Renbetesfjäl, eller hos Tännäs Fiskecentrum og via iFiske. OBS! Kontroller altid med Tännäs Fiskecentrum for ændringer, i.e. fredninger, lukning af fiskeri og andre ændringer. I visse vande er kun fluefiskeri tilladt. Flydering er også kun tilladt i vande hvor der udlejes både (300 skr/dg), samt i visse vande. Kontakt Tännäs Fiskecentrum for aktuel information. (F): Kræver fluefiskerkort.

Nyhed 2020: Tännäs och Funäsdalens Fiskevårdsområden er nu sammenlagt med ca. 70 vande på samme fiskekort.Ovenstående Google-fil opdateres senere. Funäsdalen ligger nord for Tännäs og der er bl.a fiskeri i Ljusnan opstrøms Lossen. Opdateret liste: https://tannasfiskecentrum.se/fiskekort.html.

Fiskepasset omfatter både de almindelige vande og Renebetesfjell! Se mere på Fiskepasset, Bemærk at vande der kræver fluefiskerkort, ikke er omfattet.

Tidligere solgte Per-Roger fiskekort, men det er desværre ophørt nu. Besøg derfor Tännäs Fiskecentrum inden I fisker, eller køb fiskekortene på nettet hvis I ved hvad I skal bruge.

Ser man på hele området op til Tännäs, dukker der en mase søer og enkelte åer op, der ikke er med på Tännäskortet. Det er private vande. I nogen af dem kan man købe fiskekort. Eks. i Tännån opstrøms Tännäs hos Nättan, Skog & Fritid. Og halvvejs mod Tännäs fra Rogen er der søerne Långtjärnen og Vätra Fröstsjötjärnen ved Risåsen, hvortil fiskekort kan købes i Risåsvallen, stugor & fiske et par km nordpå. De ligger ud til vejen. Der er skiltning på stedet. Spørg evt. i Fiskecentrum efter andre muligheder.

Nord for Tännäs og Funäsdalen ligger flere spændende områder. Heriblandt den øvre del af Ljusnan hvor der er mulighed for svært sight fishing efter sky ørreder (den øverste del af Ljusnan kræver særligt fiskekort). Læs mere i denne folder om Fiskepasset, eller se mere på Youtube.

Fluefiskekortet også gælder som almindeligt fiskekort, udover de vande forbeholdt fluefiskeri.

Tännån og Frösjön kræver særskilt fiskekort.

Beskrivelse af søerne

Käringsjön:
Den er som den eneste præget af menneskelig påvirkning. Derfor bør vandet i denne sø ikke drikkes. Kilden der løber til ved bådehuset er derimod meget fin. Fiskebestanden består af stallinger, aborrer, gedder og knuder. Fiskeri er bedst fra båd eller kano. Man kan naturligvis også fiske fra land, men det er sjældent godt, og under alle omstændigheder upraktisk for en fluefisker.

Knuderne ser man normalt ikke noget til, men de kan naturligvis fanges hvis man er særlig ihærdig.

Aborrerne er ret almindelige. De vejer 200-500g og tager gerne såvel spinner som nymfer, eks. iglefluer.

Gedderne er almindelige, men fanges som regel kun som bifangst under spinne-/dørgefiskeri. Den største gedde der er blevet fanget mens jeg var der, vejede min. 7 kg og blev genudsat (til stor ærgrelse for Per Roger som elsker geddefrikadeller). Det gjorde en ca 4 kgs som Niels Holler fik det første år, også. De gedder jeg har fanget i områdets søer, har alle været kilosfisk bortset fra en 2 kilos der tog en nymfe.

Vores foretrukne bytte i denne sø er naturligvis stallingen. Den er ikke så talrig som den engang var, men der findes stadigvæk store stallinger mellem 1 og min. 1,5 kg. Både flue- og spinnefiskeri giver godt, og som regel lige godt. De fleste stallinger vejer mellem 150 og 500 gram. Mens jeg har været der, er der blevet taget mindst 3 over kiloet og en del lige under. I varmt vejr er det kun sent om aftenen man har en chance, og stallingfiskeriet er bare dårligt når vandet er varmt. Til gengæld er der masser af aborrer.

De foretrukne spinnere er stadigvæk Mepps 2 eller tilsvarende. Er stallingerne i stødet bliver spinneren ædt med hud og hår. Fluefiskeriet er primært tørfluefiskeri med E12 og "bådfluer". Spent-spinners, streaking caddis og andre (store) tørfluer der ligner vårfluer (så store som små både med kølvandstriber) og døgnfluer, er velfangende. Vi har ikke brugt tørfluer mindre end str 14, og de bedste størrelser er fra 10 til 8. De store fluer holder ikke de små stallinger væk, og vækker tilmed de store. I 1998 prøvede jeg nymfefiskeri med flydeline og indikator (ca 1,5 til 2 meter), og det fungerede fint, specielt når de ikke ville tage tørfluen. Jeg havde stor succes med en goldhead str 10 og 8. Bemærk at stallingerne sagtens kan æde som besatte, selvom de ikke tager insekter på overfladen. Vi har gjort den fejl at tro, man kunne nøjes med rendyrket tørfluefiskeri... den går ikke. Harling (dørg med flue) er også godt.

Søen har, som alle søer heroppe, en betydelig sigtdybde. Man kan trods den brune og mørke bund, se min. 3 meter ned. Det man ser er en fnudderbund iblandet store sten. Visse steder rejser klippeblokke sig op igennem vandet og kan virke faretruende nær selvom der er flere meter vand over dem. Vær varsom, for der er faktisk klipper der lige når overfladen, og en tur op på sådan én er farligt. Kan man intet se er der dybt! Se iøvrigt dybdekortet over søen.

Fiskene træffes over det hele. Hold udkig efter "vak". Pludselig kan fiskene gå amok i et lille område, og så er det om at være dér.

Her er det færdige dybdekort over Käringsjön.

Styggtjärnan:
Dette er ørredsøen. Her er der ingen stallinger, men til gengæld masser af ørreder og enkelte rødinger. Der blev sat ørredyngel ud indtil 2018, men det er stoppet fordi bestanden anses for selvreproducerende. Disse ørreder slår sandsynligvis alt hvad man kan fange i Danmark, både i vildskab og kødkvalitet. Foretrukne metode er dørg med wobler (F.eks. Rapala 7 gram fluor). Både flue (også dørg med flue), kan give godt, men er mere besværligt. Trods disse fisk's kvaliteter, betragter jeg dem mest som madfisk, fordi der tale om en forfinet form for p&t. De fleste fisk vejer mellem 800 gram og 1500 gram, men vi har taget dem op til 2,8 kg (Jacob) og 2,5 kg (Niels). Jeg fik 4 i 2025 mellem 1,4 & 1,7.

Her er det færdige dybdekort over Styggtjärnen.

(Nedre) Hån:
Dette vand sejler man igennem på vej ud til de afsides vande. Det er lidt vi har fisket i den, og vi har intet fanget.

Øvre Hån:
Dette vand er delt i 2. Obs! Det smalle stræde der deler Øvre Hån, skal der sejles forsigtigt i! Der er gode fisk i dette vand. Min bedste er på 1,42 kg og blev taget på spin (meppskopi str 2 med sort ske). Den vestlige del er ret lavvandet, men der er også godt her, især med mindre fisk.

Krattelsjön:
Her har vi taget en del storstallinger. De fleste er taget på tørflue, men spin er også godt. Fiskeriet er altid bedst med riflet overflade. Fiskene er faktisk sky og vi har ofte måtte opgive at komme i nærheden af ringende storfisk hvis overfladen var blank. Der er ofte en ædetid (vak) mellem kl 11 og 14. Den falder lidt forskelligt, men er meget tydelig da fiskene ringer stabilt. Det er nu man skal være der! Fisk med de store tørfluer, og vær ikke bange for at de er for store. Ingen tørfluer er for store på dette sted! Normalt når man at få én kilosfisk pr dag, men intet er umuligt. Husk at der trods alt ikke er ubegrænsede mængder af disse store fisk, og selvom væksten givetvis er høj, er antallet af storfisk nok ikke stort. Vi har fået 12 over kiloet op til 1,48 kg (genudsat) samt en aborre på 1,4 (Niels/wolly bugger).Selv har jeg fået 4 af disse (1.06; 1.36;1.4; 1.4). Der er mange aborrer omkring 500g.

Uthussjön:
De fleste kanofolk sejler hastigt over Krattelsjön, for at komme til Uthussjön med dens mange små øer og holme, der egner sig fint til camping. Der er selvfølgelig også godt med stallinger her, men vi har endnu ikke fisket meget her, og har derfor ikke de store erfaringer med den.

Nybodtjärnen:
Også en sø vi har fisket i uden de store resultater, men fisk er der. Denne sø er den sidste man må fiske i på fiskekortet. Den næste sø, Öster-Rödsjön, er samernes private rødingvand.

Källsjön:
Også en sø vi har begrænsede erfaringer med, men den rummer gode stallinger og en masse store aborrer.

Kråksjön:
En sø uden stallinger men med aborrer og gedder. Ingen fisker seriøst i den. Dem der kommer her er på gennemsejling.

Nageltjärn:
Et rødding p&t vand. Jeg har ikke fisket det, men fiskene kan tages på flue og vejer omkring kiloet. Der er også gode ørreder. Kræver fluefiskerkort. Søen kan vades såvidt oplyst af Fiskecentrum.

Rogsån:
Åen der løber fra den berømte Stor-Tandsjön(lukket for fiskeri) til Rogen. Der er gode fisk her, men også en forfærdelig trafik af kanofolk på vej til og fra Rogen. Fisk den kun, hvis strømvand er et must. I øvrigt består den mest at korte åstykker og masser af naturlige opstemninger. Vi har taget stallinger op til 900 gram.