Stallingen (Harr)

Stallingen er Härjedalens "landskabsfisk" (svensk begreb). Härjedalen er fyldt med søer og åer i alle størrelser, og stallingen (Harr på svensk) er almindelig over det hele. Den har altid været en vigtig fisk i husholdningen og er det stadigvæk, men er også den vigtigste fiskeart for fisketurismen i området. Storstallingen (Gråharren) er et kendetegn for Tännäs. Vel er fiskeriet efter ørred og røding vigtigt (og godt), men uden storstallingen ville området ikke skille sig fiskemæssigt ud. Vi tog udelukkende derop pga. de store stallinger, og vi fik vores forventninger indfriet.

Stallingfiskeret er spændede. Specielt tørfluefiskeriet hvor flokke af stallinger, pludselig går amok i et vak så vandet koger, indfrier alle ens forventninger til godt tørfluefiskeri.

Den kendte norrlandske forfatter Gunnar Westrin kalder stallingen for "Solfisken", fordi han mener den er særlig aktiv i solrigt vejr. Jeg ved ikke helt om det stemmer med vores erfaringer. Stille solrigt vejr gør fisken sky. Lidt vind og lidt sol er bedre. Stallingen er aktiv når insekterne er det. De store store vårfluer er typisk nataktive (deraf navnet "nattsländor"), så mon ikke stallingerne også er aktive om natten. Men det kan jo være at Westrin bygger sine erfaringer på kolde norrlandske vandløb, hvor det giver mening at insektlivet er mest livligt i varmt vejr.

Rødingen (Röding)

Rødingen er ikke almindelig at fange under sommerfiskeriet. Den er ikke så almindelig som stallingen, og der udsættes derfor yngel i udvalgte søer for at komme vintergæsterne i møde, eks. i Nageltjärnen. Der findes en lille naturlig bestand i Styggtjärnen, men ellers skal man længere ind og op i området eks. Bredasjön og Rogen for at finde den naturligt. Den findes ikke i søerne Krattelsjön, Käringsjön m.v. De fleste vintergæster fisker kun efter røding. Det skyldes dens fine kød. Rødingen er uden tvivl den mest velsmagende laksefisk.

Ørreden (Öring)

Vi vil nok kalde den for en søørred, men en ørred er det. Den findes naturligt, men udsættes som yngel i mange vande, eks. Styggtjärnen. Den er almindelig i åer og større søer, men ikke i de indre søer hvor vi fisker de store stalling. Ørreden er klart den fisk der fighter bedst, og dens kød er naturligvis en stor fornøjelse. Hvis man sammenligner med dansk kystfiskeri, fighter den flere gange bedre end en kystregnbue og smager tilsvarende bedre end en kystørred.

De andre fisk

Aborren (abborre), gedden (gädda), helt (sik)og knuden (lake) er alle almindelige. Normalt fanges aborrer og gedder kun som bifangster, men der er såmen svenskere der fisker målrettet efter dem. Det sidste gælder også knuden. Knudefiskeri er en speciel vinterdisciplin og den fanges i hæderlige størrelser i områdets søer. Aborrefiskeriet må ikke undervurderes. Der bliver fanget en del rigtig grove aborrer (1 kg+) i søerne. Er der store stallinger, er der også store aborrer!