Dybdekort - (snart) klar til brug

Her kommer der dybdekort til download som:

1. Pdf til print

2. Google Earth (Både PC & Smartphone)

3. (Måske) Garminformat (Både håndholdt & marine*)

4. (Måske) Lowranceformat**

Udvalgte GIS-formater eks. shape kan leveres efter aftale.

* Med forbehold for de nyeste marineenheder siden 2017, der kun muligvis kan vise dem. Garmin har desværre valgt at blokere for alle 3. parts kort i deres marineenheder. Det sker nok for at bekæmpe piratkopiering, hvilket er helt naturligt, men desværre ikke godt hvis lovlige 3. parts kort er relevante.

** Bemærk at Lowrance siden 2017 har ændret deres software så de ikke viser deres eget format (at5) længere (eller kun dårligt), men i stedet kun viser Navionics og C-Map mm. Lowrance havde ellers frigivet deres eget gratis kortsoftware (Insight Map Creator), så man selv kunne lave kort (evt. med kopibeskyttelse mod betaling).

Gamle danske dybdekort

Den store samling indsøkort hos Geodatastyrelsen er nu til fri download. Historiske dybdekort

Dybdekortene til download

Kortene dækker søer opmålt af mig selv samt søer hvortil jeg har fri adgang til dybdedata. Dybdekort baseret på digitalisering af gamle kort bliver tilgængelige løbende i takt med ny digitalisering og revision. Jeg har adgang til mange publicerede dybdekort i Danmark.

Jeg har opmålt en del søer, men ikke alle er til fri download.

Disse kort er klar og kan hentes frit til eget brug:

Pdf 1 er dybdekort på et alm. kort ("skærmkort"), mens Pdf 2 vises på et luftfoto. "Google Earth" filen kan også bruges i en smartphone som et kortoverlæg i Google Earth eller anden app. der kan vise dem. Der findes en del apps. der gør din smartphone til en håndholdt GPS. "Extra Pdf" er en anden udgave af samme kort.

Nygård Sø er lidt speciel. Det er en tidligere drænet sø (med en borgruin på en ø i midten), der er blevet gendannet. Den ligger ved Højby i Odsherred. Der var indsamlet højdedata (til DHM) få år forinden, så dette kort er skabt ved at omdanne en (tør) terrænmodel til en (våd) "dybdemodel". Som hjælp er desuden anvendt luftfotos taget før og efter. Den er derfor ikke opmålt på sædvanlig vis. Faktisk var den oprindelige sø opstemmet i Middelalderen pga. borgen, men det er en anden historie. Så egentlig var den drænede sø den oprindelige..... Så at sætte vand på søen igen, er at genskabe den kulturhistoriske påvirkning men ikke den naturlige/oprindelige tilstand.

Disse kort leveres efter aftale:

Et opdateret kort over Furesøen & Vejlesø inkl. kanalen mellem dem samt Frederiksdalkanalen er nu klar. Furesøkortet bliver løbende opdateret. Det store furesøkort er specielt. Dels fordi det er 100% mit eget, dels fordi det er det bedste (jf. talrige brugere), der er lavet over søen. Det er anvendt i den tidligere udgave i Garmins TopoDanmark Pro, dog ikke den seneste version (4).

Furesø ©Thmas Vedel

Bagsværd Sø, Lyngby Sø, Sjælsø, Esrum Sø & Tissø m.fl. er også på listen. De bygger både på Thorkilds Høys kort og mine egne korrigerende data. Jeg indsamler løbende data til opdateringer, og tager gamle kort og mindre (ukendte?) søer med.

Bemærk: Alle dybdekort er et generaliseret billede af dybdeforholdene. Afvigelser vil derfor forekomme.

Leverancer af data forgår i releveant format efter aftale.

Indsamling af data

Jeg laver senere en grundigere beskrivelse af hvorledes dybdekort laves og hvad man skal være opmærksom på, altså forsøge at forklare "hvornår bunden er nået".

Spørgsmål kan sendes til mig: Thomas Vedel. E-mail

Autogenerede kort

Såvel Garmin, Lowrance og Humminbird m.fl. har indbygget funtioner, der autogenerer dybdekort under sejllads. Man kan efterfølgende vælge at dele sine kort med andre via webupload, og på den måde kan man hjælpe hinanden med bedre (og gratis) kort. Man kan ikke konvertere dem til andre formater eller printe dem ud. Al håndtering af kortdata sker hos producenten. Disse funktioner er i bund og grund gode for de gør det muligt at generere et dybdekort mens man sejler, og via webportalen kan man kombinere det med andres data. Men de er hæmmet af en dårlig kvalitet og en begrænset anvendelse. Jeg har gennemset de kort der er til rådighed, og kvaliteten er generelt for lav til at de i praksis er noget værd. Der er to store problemer. Det ene er at dækningen (selv for populære søer) er for ringe, og den anden er at datakvaliteten er tvivlsom. Jeg vil tro at man skal være meget ihærdig for at lave et godt kort, og selv da aner man ikke hvor gode data er, eller hvorledes de er behandlet i automatikken. Det er ikke brugbart når man skal lave et pålideligt dybdekort. De autogenerede kort har kun sin berettigelse i en mangelsituation hvor man ikke har noget bedre, eks. i et nyt fiskevand. Det er "quick & dirty" "to-go" kort. Retfærdigvis skal med, at det er frivilligt om man vil dele sine Garmin Quickdraw kort med andre. Så kan man nøjes med sine egne kort, og acceptere de indbyggede usikkerheder, kan de være fine til privat fiskebrug.

Hvis de store producenter ville det, kunne de godt indsamle data der kan efterkorrigeres, renses og genanvendes på en brugbar måde. Det kræver lidt mere af dem, men det er gjort før, og bruges af statslige søopmålere. Måske et samarbejde hvor man konkurrerer på andre parametre i stedet og er fælles om gode rådata? Søkort er dyre at fremstille, og derfor dyre for kunderne. Her kunne der være en genvej til brugbare data og billigere søkort (navnlig indsøkort).

Kast med ekkolod?

Flere fabrikanter laver de små kugler, man med en kraftig stang (de vejer ca. 100 g) kan kaste ud, trække langsomt ind og via en Smartphone vise data med fisk og dybder. De fås med eller uden GPS og bruger Wi-Fi. Så vidt så godt. Men hvad viser de så? Kan de bruges? Tja.. er dværgkast sjovt? På sin vis er det ligeså grænseoverskridende, men teknikken i dag bliver bedre og bedre, så hvorfor ikke? Garmin’s kugle kører med 2 ret høje ekkolodfrekvenser, der er bedst egnet til at vise fisk og grøde, og ikke så godt dybden. Deepers kugle (Pro 2 & Pro+) kører med 3 forskellige ekkolodfrekvenser, inkl. til dybdemålinger, og er derfor bedre til netop det. Man behøver ikke en GPS for at bruge et ekkolod, men i dag vil man jo gerne have det maksimale ud af det. Derfor har begge modeller med en GPS indbygget, men da kuglen flyder i vandoverfladen, hvilket ikke er den bedste position for en GPS, må man regne med en positionsusikkerhed på min. 3 meter. Er der træer over eller siv omkring, kan den være endnu ringere. Begge ekkolodkugler (med GPS) kan generere dybdekort automatisk, men kun Deeper kan overføre data man kan rode med selv, og producerer sine egne kort. Garmin anvender QuickDraw programmet med datadeling, men som nævnt uden mulighed for datadownload. Deeper har en tilsvarende funktion med mulighed for deling af kort via web og altså data download. Deeper forhandles i Danmark af bl.a. Sport Dres.

Hvor mange kort over vores søer findes der?

I Danmark kan alle lave dybdekort, også på havet (søterritoriet). Professionelle skal dog aflevere en kopi af data hvis de laver opmålinger på søterritoriet. Med de nye GPS/ekkolodder vi har, er det ret nemt at lave et ”dybdekort”. At lave et præcist dybdekort er derimod lidt mere kompliceret, for man skal tage højde for forskellige forhold. Gennem tiden har dybdeopmåling/søkortfremstilling været forbeholdt dem med de nødvendige ressourcer og interesser i et dybdekort. I starten var det kun militæret/søfarten der gjorde det. Senere Geodætisk Institut, der overtog det fra det militære, og herefter private aktører som Landinspektør Thorkild Høy, konsulentfirmaet BioConsult samt private søopmålingsfirmaer.

Jeg har altid interesseret mig for dybdekort. Jeg fisker og jeg vil vide hvad jeg fisker i. Tilbage i 2008 begyndte jeg med Garmin (som jeg da var konsulent for) at forberede en inkludering af danske indsøkort (ferskvand) i et nyt Garmin Topokort produkt. Det krævede en del. Heldigvis havde Thorkild Høy sammen med Jørgen Dahl udgivet ”Danmarks Søer” Bind 1-6, der rummer mange dybdekort. De blev suppleret med de originale print hvis en bedre datakvalitet var nødvendig. Jeg udvalgte en række søer, der var interessante for et Garminprodukt og som vi kunne få lov til at bruge, og de søer blev senere suppleret med flere søer og opdaterede kort i de følgende produkter (100+). Kortdata blev hefter digitaliseret/vektoriseret og georefereret, og forberedt til kortproduktion af mig. Mange af dybdekortene måtte revideres af mig enten gennem opmålinger eller via luftfotos. Jeg lavede og laver i dag løbende nye kort eller opdaterer ældre, både i Danmark og i Sverige. Vores data blev siden grundlaget for GEUS datasæt over danske søer efter kontrol, og inkludering af de søer vi ikke brugte fra arkivet hos Geodatastyrelsen. I dag ligger vores/GEUS data på Garmins søkortprodukter, og på Lowrance (Navionics), men ikke i topo produkterne. Det præcise Furesøkort jeg lavede, findes kun på de ældre Garmin topo produkter op til vers. 3.

Fra start af vidste vi, at vi ville savne et godt Furesøkort. Der var på det tidspunkt allerede udgivet 2 furesøkort men ingen af dem levede op til vores standard. Sideløbende brugte jeg derfor tid på en opmåling af Furesøen med GPS/ekkolod (2008-12), og en kandidatgrad fra Ålborg Universitet i landinspektørvidenskab (det ene tager det andet!). 4 år, en afhandling og 1 million lodskud senere, havde jeg en kandidatgrad, et furesøkort, og en (nogenlunde) komplet fortegnelse over alle opmålte søer i Danmark (300+). Furesøkortet blev først publiceret i sin endelige version i 2013 (Garmin Topo Danmark Pro).

På oversigten (kmz) er kun nyeste kort med som det så ud i 2012. Flere søer er opmålt flere gange. Listen er ikke udtømmende. Der er søer jeg ikke kunne finde data om, og mange søer (især mindre) er siden opmålt af private eller andre, for alle kan jo lave dybdekort, og gør det.

Hvorfor opdatere dybdekort?

Man skulle tro at en sø beholder sit udseende under overfladen eller hvad? Svaret er både ja og nej. I en sø flyttes der rundt på materialet og dermed kan dybden ændre sig. I Furesøen aflejres der materiale omkring udløbet ved Hjortholm, og det skal med jævne mellemrum graves væk og dumpes. De bunker ses faktisk på mit dybdekort. I andre søer kan der være skred, eller vandstandsændringer eller menneskeskabte gravninger. Endelig foregår enhver opmåling som en stikprøve med de redskaber og den metode der er til rådighed på tidspunktet. Bedre redskaber, bedre opmålere eller blot flere ressourcer til opgaven, giver bedre kort. I virkeligheden er et dybdekort blot et øjebliksbillede baseret på en stikprøve, og nogen gange er det en god idé at kontrollere og muligvis korrigere kortet.

Historisk set har en dybdemåling bevæget sig fra et lod der sænkes ned til bunden og til ekkoloddets lydbølger. Det giver ikke den samme dybde, men det er ikke langt fra. Der hvor den store forskel er ligger i antallet af målinger samt positionsnøjagtigheden. Gamle dybdekort er typisk lavet udfra målinger fra båd (eller is) med landpejlinger. Furesøen blev opmålt i 1912 på den måde. Derfor ser kortet fra 1917 ud som det gør. Mange af vores søkort er også lavet på den måde. Senere tog man ekkolodder i brug men de havde ikke GPS dengang. Thorkild Høy måtte derfor finde en måde at stedfæste sine lange papirudskrifter fra ekkoloddet (han brugte et "skrivende" ekkolod). Det gjorde han ved at knytte sine tværsnit-sejlladser til bygninger på land (eller andre kendte kortelementer), der således fungerede som fikspunkter, idet de var indmålt og placeret på Geodætisk Instituts kortmanuskripter (1:10.000). Det var en god metode, der gjorde det muligt for mig at georeferere hans dybdekort nogenlunde problemfrit. Men hans metode byggede stadigvæk på stikprøver og krævede en stor disciplin. Da GPS systemet blev tilgængeligt blev det hele nemmere. I starten var der stadigvæk begrænsninger i nøjagtigheden og hjælpesignaler fra kendte positioner på land var nødvendige, men nu kan man med almindelige forbruger kortplottere opnå en GPS nøjagtighed på under 1 meter, hvilket er meget fint.

De professionelle søopmålere på havene har i mange år betjent sig af "multibeam" ekkolodder og meget præcise (og dyre) GPS systemer. Multibeam systemer er et must hvor store flader skal opmåles samt i havne. Det normale ekkolod giver kun 1 dybde pr. måling. Et multibeam giver mange. Et multibeam ekkolod udsender en vifte af lydbølger, der derfor giver mange dybder. Udover de store omkostninger ved et multibeam ekkolod, kræver multibeam teknologien omfattende beregninger af lydens gang i vandet givet dets temperatur, springlag, turbiditet etc., samt komplicerede beregninger af den sande position for dybden. Man kan købe multibeamsystemer til små både, men i praksis er det meget billigere og nemmere at opmåle søer (bortset fra de største) men almindelige single beam ekkolodder.

Den internationale hydrografiske organisation (IHO) har fastlagt ensartede regler for al søopmåling. Disse guidelines gælder også i ferskvand dvs. udenfor søterritoriet. I praksis følges de kun når søopmålinger bruges internationalt hvillket netop kun gælder søterritoriet.

Opmåling fra luften?

Når vi måler højder i Danmark bruger man "Lidar". Det er en teknik hvor røde laserstråler sendes mod jorden fra et fly, og det tilbagekastede lys måles. Man kan herefter bestemme hvilket objekt lyset har nået og hvor langt væk det ligger (og dermed dets højde i forhold til en given GPS reference). I princippet det samme som et (multibeam) ekkolod, hvor ekkoerne kan analyseres til at vise flere slags bund, fisk og planter. Men når den (røde) laser når en vandoverflade reflekteres den, og man kan derfor kun måle vandfladens højde (kote). Der findes dog en mere kraftfuld laser der kan trænge ned i vandet. Det er den "grønne" laser. Den kan trænge et godt stykke ned i vandet, men kun hvis det er klart. Laser er lys, og hvis det blokeres nytter det ikke noget. Opmåling med grøn lidar anvendes fortrinsvis til kyststrækninger, men kan også bruges i søer.

Læse mere?

Høy, T. & Dahl, J. (1991): Danmarks Søer Bind 1, Søerne i Storstrøms Amt og på Bornholm. Strandbergs Forlag
Høy, T. & Dahl, J. (1993): Danmarks Søer Bind 2, Søerne i Vestsjællands Amt. Strandbergs Forlag
Høy, T. & Dahl, J. (1995): Danmarks Søer Bind 3, Søerne i Roskilde Amt, Københavns Kommune og Københavns Amt. Strandbergs Forlag
Høy, T. & Dahl, J. (1996): Danmarks Søer Bind 4, Søerne i Frederiksborg. Strandbergs Forlag
Høy, T. (1987): Danske søer og indvande – En oversigt over ældre og nyere kortlægning (unpublished)
Høy, T. (1988): Morphometry of 150 Danish Lakes with some Considerations on Cartometry, Geografisk Tidsskrift bd. 88
Høy, T. et al (2000): Danmarks Søer Bind 5, Søerne i Fyns Amt. Strandbergs Forlag
Høy, T. et al (2004): Danmarks Søer Bind 6, Søerne i Nordjyllands og Viborg amter. Strandbergs Forlag.
IHO [1] (2011): Definition of “Hydrography” Retrieved from www.IHO.int
IHO [2] (2020): IHO STANDARDS FOR HYDROGRAPHIC SURVEYS 6th Edition, September 2020 Special Publication No. 44.
IHO [3] (2010): Hydrographic National Report of Denmark, April 2010
IHO [4] (2011): IHO INTERNATIONAL HYDROGRAPHIC ORGANIZATION (IHO): MANUAL ON HYDROGRAPHY Publication C-13 1st Edition May 2005 (Corrections to February 2011)

Vedel, Thomas (2012): Webgis based crowdsourcing, aiming at producing inland
lake charts in Denmark. Kandidatspeciale. Landinspektør, Geoinformatik. Ålborg Universitet. Download