Min "Bådflue" blev skabt det forår jeg skulle til Rogen første gang, inspireret af en artikel i Fiskejournalen ("Bland jätte sländor och jätteharr" (1985)) om E12 vårflueimitationer bundet på str. 8 streamerkroge. Ud fra min egen erfaring med at store fisk gerne foretrækker store måltider, forsøgte jeg at binde noget stort - bogstaveligt. Det viste sig sjovt nok, at store vårflueimitationer er almindelige i svenske fjeldfluebokse. Det var derfor tilfældigt, at det blev Gröndlunds flue der blev forlægget. Selve fluen har jeg fundet beskrevet i en bog af Gösta Laestander “Norrlandsfiske”. Jeg var på biblioteket for at finde noget om fjeldfiskeri, og så fandt jeg denne bog. Fluens navn er egentlig Nattsländan og stammer fra Vilhelmina, hvor ophavet til den, “hela bunten Grönlundare” holder til. "Vi kallar den båtfluga. Sländan har liggande vingar, den är ganska stor och liksom simmar fram på vattnet. Det är förebi Iden till Nattsländan", säger Kalle Grönlund".Grönlundernes fluer sælges i dag af Grönlunds Jakt och Fiske AB. Man kan stadigvæk købe Nattsländan og Rocken. Fiskegrejet og fluerne blev solgt under navnet RGV (Reinhold Grönlund Vilhelmina), og fluerne omfattede alle slags i både kendte og lokale mønstre inkl. deres egne (eks. Deep Purple og Nattsländan). Fiskeredskabsfabrikken blev ganske stor i løbet af årene. I Fiskejournalen 1985, var der en stor artikel om netop Grönlunds Jakt & Fiske AB, grundlagt i 1928, og videreført af slægtens mange fiskende medlemmer. Det var en succes indtil tjernobylulykken i 1986, der forgiftede laplands fisk og fiskeri. Så forsvandet markedet nærmest fra dag til dag fortæller Hans Grönlund. Forretningen eksisterer heldigvis stadigvæk.

Her er et par links til film Hans Grönlund (barnebarn) har uploadet til YouTube. Hos Grönlunds kan man købe en plakat med alle fluerne vist.

Sven Gronlund binder Nattsländan

Gronlunds Fiskegrejsfabrik 1941

For at gøre en lang historie kort, bandt jeg nogle fluer der nogenlunde lignede; tog på fjeldet med dem i 96, fangede en kilosfisk på én, og besluttede derpå at gøre noget ved det. Jeg modificerede mønstret lidt så det flød bedre og var lettere at binde; tog en flok med på fjeldet i 97, fangede stallinger op til 1,4 kg på den, og gentog derpå succesen i 98. 

Når jeg kalder fluen for bådfluen skyldes det, at det er ovennævnte Grönlunderes kælenavn for de megastore vårfluer den skal imitere, og som sejler rundt og trækker kølvand. De er hvad man kalder "streaking caddis". I de søer hvor vi fisker, finder man disse store dyr. De siges at findes her over 4 cm lange (3 cm er nok max for vingens længde), og vi havde jo på forhånd læst om Europea-12 bundet på streamerkroge str 8, anvendt med succes netop her. Jeg fandt det derfor korrekt at holde fast i det oprindelige navn, dog på dansk i en overført form. Det oprindelige mønster ser således ud:

Nattsländan:
Hackel: Hacklekrage närmast öglan av tre tupphackel, svart och brunt blandat.
Kropp: Brunt plastbånd utan ribbing.
Vinge: Liggande vinge av brunt anddun.
Spröt: Några strån av ekorrhår.
Fluen bindes på streamerkroge str 12 og 14.

En original Nattslända (brun) bundet af en Grönlund (foto fra Grönlunds gamle hjemmeside). Der findes også en udgave med hvid krop. De lavede derudover 9 "Sedges", der også imiterer vårfluer. Bemærk at den på filmen bindes ligesom Gösta Laestander beskriver. Bemærk at plastbåndet muligvis er af gummi. Det virker relativt tykt. Det kan være en gammeldags plastpose i kraftigere tykkelse. Halen af egernhår er lys/hvid.

Jeg savner at nogen laver en bog/artikel om Reinhold Grönlund og hans mange fluer og grej.

Her min første version af fluen fra 1996. Den lægger sig ret tæt op ad originalen, og fangede (som det ses) en god fisk .

Min 1997 version af "Nattsländan" kaldet "Bådfluen":
Hackel: Sort hane, evt. saddelfjer af god kvalitet.
Krop: Brun antron.
Vinge: Andebrøstfjer (som E12), skal række ca 1/3 ud over skaftet.
Hale: Sorte fjerstråler fra hane.
Bindetråd: Sort.

Bemærk farverne brun og sort. Udover at fluen imiterer de store vårfluer, imiterer den også de store stikfluer/bier med samme farver. Den ægte vårflue har en meget mørk vinge. Derfor har Grönlunds vårflue også en mørkebrun vinge. Mit valg af E12 vingen, der passer til de fleste vårfluer, er derfor et bekvemt valg, heldigvis uden at fluen fisker dårligere.

Fluen bindes på streamerkroge (Kamasan B800) i str 10, 12 og 14. Man kan også bruge våd- eller nymfekroge, men streamerkroge fungerer bedst. Bruger man for nemheds skyld saddelfjer til hacklet, bliver den ikke særlig pæn, og forfanget vil også kinkes ualmindeligt hurtigt, men stallingerne er heldigvis ret ligeglade. Fluen kan streames med god effekt uden at drukne.

Retfærdigvis skal siges, at andre fluer med samme fylde og evt. farver, også kan gøre jobbet. På vores tur i 1998 (4 mand) fangede vi 5 over kiloet på tørflue op til 1,48, og denne fisk blev faktisk taget på en overstor streaking caddis. Men min bådflue holdt nu alligevel skansen, og fangede stabilt hele turen igennem, som den også havde gjort i 97. Den gode gamle Europea-12'er (yderst til venstre) blev naturligvis også brugt, og den fanger da også, men af én eller anden grund er det som om den overses af de helt store stallinger. Og så måske ikke alligevel. I Lapland hvor den originale Bådflue opstod, fisker en anden erfaren fluefisker nemlig Gunnar Westrin. En af hans fluer kaldes "randig nattslända". Se mere i bogen "Westrins fjellflugor" fra 2005. Det er en E12 blot bundet på streamerkrog str. 6-12. Det er en velvoksen flue, der fisker godt når de store arter vårfluer i starten af juli yngler og svømmer rundt med masser af æg. Han skriver at man i vindstille situationer bør trække lidt i fluen så den streamer (ligesom Bådfluen), og dermed ser mere levende ud. Lidt om store vårfluer i Rogen

Bådfluen anno 2023: Her er den nye variant. Jeg synes at det er sjovt at eksperimentere med tørfluer som er flere numre for store, og alligevel lokker de største fisk. Man kan binde alle mulige store vårflueimitationer med samme metode som Nattslandan. Farver, silhuet og størrelse kan varieres efter lyst og drømme.

Nattsländans aftryk i eftertiden
Reinhold Grönlund bandt mange fluer af forskellig slags, men kun få har sat sit aftryk på svenske fluer. En af dem er "Nattsländan", som dog undervejs også er omdøbt til ”Grönlunds Special”. Denne flue sælges stadigvæk af andre fluebindere i udgaver, der ikke ligner den originale særlig meget. Ok, det gør min Bådflue ret beset heller ikke, selvom den er en stor vårflueimitaion i de samme farver. Jeg har fundet 5 varianter og kun to bindebeskrivelser. 2 kan købes ved de forretninger jeg linker til nederst på siden. De fleste svenske udbydere af fluer har en "Nattslanda" , der bestemt minder om den originale. Husk blot at købe den i den rigtige store størrelse.

Hedefluerne & Hans Lidman
Svenske fluer har masser af historie. Dengang Flugfiske i Norden blev startet, ville man gerne have fokus på Nordens egne fluer i stedet for de mange mønstre af engelsk eller amerikansk oprindelse der dominerede. Det engelske og amerikanske præg er der stadigvæk, for vores fluefiskeri er i bund og grund født der. Men der er svenske fluer af gammel oprindelse der fortjener opmærksomhed. Jeg har nævnt Grönlunderne fra Vilhelmina, der producerede en række fluer tilpasset til laplandske fiskeri. Hedefluerene er også vigtige, især fordi de stammer fra området omkring Ljusnan som løber igennem byen Hede. Heraf navnet. Og Ljusnan udspringer og løber igennem Härjedalen. Hedefluerne er 24 gamle mønstre bundet af Oscar Fick, senere forøget til 34 og ændret lidt af datteren Alma, der sammen med sin søster bandt fluerne for faren. Hedefluen fylder 100 år. En bog er der såmen også skrevet om dem.

Hans Lidman havde også sine favoritter. Der er skrevet en bog om dem ("Nattens drottning"), men sjovt nok foretrak han de engelske fluer, og han bandt dem ikke selv. Han købte dem eller fik sin gode fiskeven til at binde dem for ham. . Og Hans Lidman kom fra Sveg relativt tæt på Hede! Hans Lidman tænkte mest på at beskrive hans oplevelser af livet omkring ham. Fluerne var - nå ja - blot til at fiske med såvidt jeg kan forstå. Forlaget Settern har nogle af bøgerne, resten findes i antikvariater. Inden i bestiller bøger fra forlaget, så bemærk lige at fragten (PostNord) til Danmark er absurd høj! Køb bøgerne i Sverige når I alligevel er der, eller køb hos cdon.com. Her handles til noget højere priser men med lav fragt.

Lokale fluebindere: I sverige er der en del lokale fluebindere. Det har der hele tiden været, men de er langt fra kendte. Jeg har fået kendskab til en del, også ret dygtige. Man kan forvente at hvert område har sine egne, og dermed også deres egne fluemønstre. De lokale mønstre har deres egen historie og vil være en berigelse af fiskeoplevelsen.

Andre kilder: Husk også Mogens Espersen og Preben Torp Jacobsens bøger. Der er naturligt nok en del nordiske referencer heri med rod i det svenske stallingfiskeri. Og så naturligvis "Flugfiske i Norden", der kan købes i løssalg hos enkelte grejforretninger, men ellers fås via abonnement. Det er bedst at låne en masse gamle årgange og gå på jagt i dem. Der er masser af gode stallingfluer. Der er også mulighed for at hente mange gamle årgange som pdf hos forlaget såfremt man abonnerer.

De moderne fluer
Udviklingen står ikke stille. Norske og svenske fluefiskere har hele tiden gang i meget nytænkning. Fluer som ”dyret”, super puppe, crazy palmer, Streaking Caddis, Klinkhammer mm., er alle nye mønstre der har vundet indpas. Der er masser af bindebeskrivelser på YouTube.  

Men skal man i gang med det nyeste kan man jo starte her:videoer på YouTube. God fornøjelse. De mørke aftener bagved stikket går hurtigere når spændende mønstre og længslen mod fjeldet går rent ind (fjällfiskesyndromet).

Et godt råd om fjer. Når man køber nakker (især tørfluenakker), kan det svare sig at købe kvalitet. Jeg fortrækker Whiting. De kan være svære at opdrive i netop den type man vil have, men det er et klogt valg.

YouTube har generelt vist sig at være et godt sted at hente inspiration, og ikke mindst instruktion i fluebinding. Se eks. på denne fotograf og englænder kaldet "The Feather Bender" , bosiddende i Norge og sponseret af Mustad. Han kan sit håndværk og billedekvaliteten er i top.

Her er en anden god beskrivelse af nogle få vigtige fluer. Og så lige en til: Svenskaflugor TV.

Og naturligvis lige èn til: Makflies. Og hvad med en amerikansk (de elsker "Stoneflies") Fly Fish Food.

Og en norsk fluebinder som i den grad kan sit håndværk: https://www.youtube.com/@tommysolberg-minefiskefluer

For doven til at binde fluer eller bare ikke tid: Prøv disse forhandlere: flugor.se, Svenskaflugor, Flydressing & flugspecialisten, eller Norrlandsflugan.

Tørfluen skal flyde men skal det være så dyrt at købe et flydemiddel? Nej, bestemt ikke. Se mere her: Jeg har gravet og eksperimenteret lidt.

Tørflueimprægnering the billig way med Zippo lighter benzin og lidt Fjälräven imprægneringsvoks.

Om videoer på YouTube (stort suk!): Der findes en del gode klip fra Rogen på YouTube, men ligesom mange andre hjemmevideoer, er en del ødelagt af total ligegyldig musik lagt ind over. Naturen har sine egne lyde der er som musik i sig selv og kan man ikke få dem med, er stumfilm bedst. Det er trist at man først bruger så meget tid på at vise den flotte natur deroppe, for siden at ødelægge hele indtrykket med fremmed musik, især ved Rogen hvor stilheden er så vigtig. Dvs. FJERN MUSIKKEN!

Og så er der også dem med underlige slow-motion footage af støvler og vandrede fiskere, hylende, grinende og fnisende som havde de røget hash (nogen har sikkert!), og uendelige passager optaget i en bil. Eller ligegyldige hyttebilleder krydret med en øldåse (specielt svenskere der i trods mod "Systembolaget" skal vise at de tør drikke øl (dåsen er altid gylden!)), eller billeder af toilettet i den lejede hytte! Hjælp! Og naturligvis larmende heavyrock eller hjernedødt gratis plidder pludder muzak, mens nærbilleder af en stegepande med pølser hæver det "kunstneriske" niveau. Musikken gælder også nogle fluebindingsvideoer. Her er listen over anvendt gratis musik meget længere end materialelisten! Det er godt at man kan slukke for lyden!

Derfor:

Husk at der skal være en historie, og start dèr. Ingen optagelser fra eller i en bil på vej derud!

Ingen overflødige sekvenser af parkering af bil, og udstigning af samme.

Ingen fake jubelscener/udbrud, "julemandslatter" (ho, ho...) m.m. Det virker ikke og alle vèd det.

Fjern musikken/ingen musik, medmindre man kan gøre det rigtigt (det er de færreste der kan det), for den ødelægger mere end den hjælper. Det gør ofte videoen utroværdig eller bare røvsyg.

Lær at optage lyden på stedet på den rigtige måde. Hvis vinden driller pakkes mikrofonen ind.

Optag noget rislende vand fra åen eller andre naturlyde der passer ind, og brug dem som baggrund hvor der ellers bruges musik, hvis det matcher billederne og hvis det er strengt nødvendigt.

Ingen ligegyldige rejsebilleder, hyttebilleder, personbilleder eller andet der ikke er fisk eller natur på.

Ingen droneoptagelser, medmindre det fungerer, og viser noget af betydning.

Ingen grejbilleder der lugter af at det er sponseret, eller at man fisker efter det!

Ingen trøjer med firmalogoer der tydeligivs kun bæres for at vise dette logo.

Husk at fjerne plasten fra håndtaget på stangen!

Ingen ligegyldige slow-motion billeder eks. "Den Vandrende Støvle" part 1-10, eller "Den ultra langsomme å".

Ingen snak med mad i munden! Det ser ikke godt ud og lyder endnu værre.

Ingen langsom gennemgang af Cafeteriets buffet!

Ingen nærbilleder af en kaffemaskine der laver kaffe, og billeder hjemme fra dagligstuen.

Ingen gasplus på træterrassen opad hytten, og slet ikke når man nyder spiritus.

Ingen tilrigning af grej medmindre det er det centrale. Ellers er det bare en uendelig lang pause i filmen.

Og igen: FJERN MUSIKKEN! Det gælder også underlægningsmusik. Det skader meget mere end det gavner, og gør videoen utroværdig.

Prøv at se denne her youtube video. Enkel men med den helt rigtige lyd fra stedet. Eller denne her youtube video

YouTube bremsen

Det er sjovt, men det ser ud til at mange der uploader fiskevideoer på YouTube, anvender hjul med en bremse, der ikke kan strammes. Der drejes lystigt på hjulet under fighten, men bremsen er så løs at lineindtaget er ganske beskedent.

HUSK: Når man laver en video og uploader den til YouTube, skal man gøre det for publikums skyld og ikke for ens egen.

Og når man til slut ser helten forlade scenen, så ved vi jo alle sammen, at han vender tilbage for at hente kameraet! Publikum er normalt kloge nok til at kunne gennemskue elementer der er fake, så vær ærlig og fortæl en god historie.